PlayingMondo

PlayingMondo Nyhedsbrev oktober 2010

Efter en travl sommer kommer her et kort uddrag af nogle af sommerens events og aktiviteter, samt nogle af de nyheder der er på vej på den tekniske front.
For dem, der ikke har prøvet Playingmondo’s spil endnu, er der rigtigt gode muligheder i efterårsferien, hvor Frilandsmuseet holder marked med Playingmondo spil som én af attraktionerne.

Sommer på Frilandsmuseet

Gennem hele sommeren har Playingmondo været på Frilandsmuseet nord for København, hvor besøgende kunne leje telefoner til at spille og opleve det idylliske sceneri blandt huse og gårde fra 1800-tallet. Der har været rigtigt mange igennem de forskellige spil, og alt fra børnefamilier og fritidsklubber til pensionister, har oplevet museet gennem virtuelle mobilguides og spil.
Frilandsmuseet afholdt teaterstykket Gøngehøvdingen, og hertil havde Frilandsmuseet selv lavet et Playingmondo spil omkring Gøngehøvdingen som en ekstra dimension til teateropsætningen. Sommer på Frilandsmuseet
Dette, sammen med Mobilguiden, Jagten på Rigsdalerne og Mulighedernes Land, blev spillet løbende over de uger, hvor Playingmondo udlejede telefoner fra kl. 11 – 15, 4 dage om ugen.

Leg på Friland i efterårsferien, og bliv gøgler for en dag!

Frilandsmuseet holder stort Efterårsmarked i efterårsferien med alt hvad der dertil hører af gøglere og bondeknolde, mad og musik, og spil og sanglege.

Som en af de spændende aktiviteter, har Frilandsmuseet lavet et nyt Playingmondo spil til børn. Spillet giver dig mulighed for at opleve Efterårsmarkedets leben af markedsgøglere, taskenspillere og lirekassemænd på en helt ny og spændende måde. Udstyret med en mobiltelefon bliver du ført rundt på markedet og skal løse en række opgaver ved at snakke med gøglere og andet godtfolk. Klarer du alle prøvelserne, får du det eftertragtede Gøglermærke og kan kalde dig Gøgler for en dag!
Spillet fungerer, nyskabende i Playingmondo sammenhæng, ved at inddrage nogle af de forskellige personer, der er på markedet. Historiske personer skal hjælpe spilleren med at finde de rigtige svar til spillet, og kun ved at spørge dem, kan man vinde!

Spillet koster 40kr. pr. telefon, og man spiller 2-3 personer om hver telefon.
Spillet kan spilles i efterårsferien fra kl. 11-15 fra søndag d. 17. til søndag d. 24. oktober.

Harry Potter festival og indendørs spil på Odense Bibliotek.

På Odense Centralbibliotek har en række medarbejdere været på spildesigner kursus gennem Playingmondo, og de kan nu selv lave spil. Ved hjælp af blandt andet bluetooth teknologi, er det meningen at biblioteket skal lave indendørs spil, som på sigt kan bruges til eksempelvist biblioteksorientering.
Vi glæder os meget over dette pilotprojekt, der blandt andet er med til at udvikle Playingmondo’s teknologi indenfor indendørs positionering.
Playingmondo fungerer som en ny og anderledes platform til formidling af viden og historier ud fra deltagerens positioner og bevægelse, eksempelvist gennem spil eller temature. Derfor glæder vi os meget over Odense Centralbiblioteks engagement i projektet. Det er ekstra spændende at arbejde sammen med biblioteker, da de besidder massive vidensbanker og utallige gode historier.

Harry Potter festival i Odense

Odense Centralbibliotek holder flere større arrangementer, og er i det hele taget meget langt fremme omkring udviklingen af fremtidens biblioteker, og arrangementer omkring biblioteker. Igen i år holder biblioteket Harry Potter festival i efterårsferien, hvor blandt andet forfatteren bag Harry Potter bøgerne J.K.Rowlings kommer på besøg. Der er også togture med ”Hogwarts Ekspressen”, ”Magiske Markedsdage” med trylleri, samt særarrangementer hvor børnene kan møde J.K.Rowlings.
Til arrangementet har Odense Bibliotek også lavet et Playingmondo spil omkring Harry Potter. Der findes mere information omkring festivalen på Odense Biblioteks hjemmeside
https://www.odensebib.dk/harrypotter

Events

Playingmondo har gennem sommeren haft en del events rundt omkring i landet, og der er etableret virtuelle legpladser som har skabt gode og sjove oplevelser hvor hele familien kunne være med hvad enten det var leg på egen hånd eller i leg i flok. På flere events har deltagerne brugt deres egne telefoner, hvilket åbner yderligere op for muligheden i at fortsætte med at lege på de virtuelle legepladser efter eventen er slut.

Der er allerede gang i planlægningen af næste års events, og for bestilling af event eller for mere information, kontakt venligst Playingmondo på sales@euman.com eller ring på 33 22 88 56.

Vi laver både hel- og halvdags events hvor heldags events inkluderer et års licens til en åben virtuel legeplads efter eventen. På den virtuelle legeplads kan man spille med sin egen telefon ved gratis at downloade Playingmondo’s mobilapplikation. Den kan downloades fra Appstore, Ovistore og Android market, og for Windows Mobile telefoner downloades fra www.Playingmondo.com . Man kan også sende sms med teksten "Get PM" til +4527110039.

Halvdags events varer 4 timer og har kapacitet til 150-200 spillere fordelt over de 4 timer, mens heldags events varer 7 timer, med kapacitet op til 300 spillere.
Heldags events koster 12.000kr. inkl. 1 års licens til en åben legeplads, og halvdags events koster 7.500kr.
events

Californien i lokale hænder

Playingmondo’s afdeling i Californien er i løbet af sommeren succesfuldt overgået fra danske udstationerede til lokale ansatte. California
CEO Christian Hage besøgte kontoret i september i forbindelse med de seneste ansættelser og uddannelse, og var meget tilfreds med situationen. Det var planen fra start, at afdelingen skulle overgå til lokale ansatte, så vi er glade for at byde Susie og Amerdeep velkommen!

Netop nu er én af specialisterne fra Playingmondo’s baltiske afdeling i Californien for at uddanne og demonstrere Playingmondo’s avancerede funktioner, så Californien kan blive beriget med nye oplevelser på mobiltelefonerne.

Nyt fra teknikken

Fra teknikkens side er der sket en lang række opdateringer blandt andet omkring at skabe forretning på Playingmondo.
Det er nu muligt at tjene penge på at have legepladser, ligesom spildesignere kan sælge sine spil til andre brugere. Disse funktioner skal hjælpe spildesignere til at opbygge en forretning omkring at lave gode spil, som andre kan bruge. Det er fortsat også muligt at dele spil gratis.
Tilsvarende kan man nu sælge billetter til sin legeplads, så andre kan lege på den mod betaling. Det er klart, at des bedre ens legeplads er, og des bedre spil man har, des flere kunder vil man kunne tiltrække.

Track din sport med Playingmondo

Playingmondo har etableret Flux Tracker som en sportsfunktion til at registrere informationer om ens sportspræstationer. For sportsudøveren kan man nu dokumentere hastighed, højdemeter, rute og naturligvis tid.

Del resultater på Facebook

På Playingmondo.com kan spillerne nu dele deres resultater på facebook, så man kan blære sig med sine highscores i de forskellige spil.

Indhold

Afmeld/tilmeld nyhedsbrev

Ønsker du at tilmelde eller afmelde nyhedsbrevet fra PlayingMondo, bedes du sende mail til: sales@euman.com


© 2010 Euman A/S. Alle rettigheder forbeholdes.
Playingmondo™ & LifePilot™ er registrerede varemærker tilhørende Euman A/S.
Adresse: Niels Ebbesens Vej 17, 1911 Frederiksberg C, Danmark (DK).
Telefon: (+45)33228856 | Fax: (+45)33228895